om bryererod

Skovbo Piber.

Bryere: Latin for Erica Arborea. Som busk bliver planten ca. 2-3 meter høj. Mellem rod og stammen dannes der en rodknold, hvis formål ingen endnu helt har fundet ud af.

Måske er det en form for kontravægt for planten, eller måske mere, en slags forråd, da den jo vokser i bjergene, hvor der ikke er så megen næring.– den findes kun i landene omkring Middelhavet. Den vokser vildt på ofte næsten utilgængelige bjergskråninger.

Bryererod har været anvendt til piber de sidste 150 år, og er særlig egnet til piber , fordi veddet er hårdt med meget fine porrer, og er meget modstandsdygtig overfor varme.

Alderen på den ideelle bryererod til piber er 30-50 år. Hvis yngre vil roden være for lille,- hvis ældre vil kærnen sandsynligvis være henfalden eller har set for mange skovbrande. Kvaliteten af bryererod er bestemt af klimaet og kvaliteten af jorden. Såfremt disse to forhold er gode, vil bryereroden vokse sig stor på den bedste måde. Jorden bør indeholde en masse sand, samt nogen ler. Ikke for megen regn, da det vil få bryereroden til at vokse for hurtigt,- men heller ikke for megen tørke.– De ting er de vigtigste for at skabe den rette balance mellem struktur og tæthed i træet.

I de sydlige lande, er det ofte småbønder, der ved siden af deres hovederhverv, har det at høste klodser som bierhverv. Ca. to gange om året høstes klodserne i bjergene. Når rødderne er gravet op, skæres de i klodser. Læg mærke til,- det er ikke selve træet, der vokser over jorden, man bruger til pibefremstilling, men en udvækst på rødderne.

Bonden har ofte et lille savværk, hvor han grovskærer klodserne. Ved sorteringen er åretegningen afgørende. For bonden, er det også en større proces, da klodserne skal tørres på en bestemt måde, for at træet ikke revner ved denne tørreproces.

De helt fine sorteringer og åretegninger er yderst sjældne. Bryere kan ikke plantagedyrkes, hvorfor klodserne ikke er helt billige.